Ottava rima poesi opstod i det 14. århundrede takket være den italienske digter Giovanni Boccaccio. Han spillede en væsentlig rolle i udviklingen af denne unikke form for poesi gennem sine indflydelsesrige værker. Ottava rima består af strofer, der består af otte linjer, normalt med et rimskema på ABABABCC.
Denne poetiske stil spredte sig ud over Italien og blev populær i engelsk litteratur under renæssancen. Dens strukturerede form og rytmiske mønster gjorde det til et yndet valg blandt digtere.
Berømte eksempler på ottava rima inkluderer Lord Byrons fortællende digt "Don Juan", hvor han brugte denne form til at fortælle hovedpersonens eventyr. Derudover brugte Alexander Pushkin, en berømt russisk digter, ottava rima i sit værk "Eugene Onegin", hvilket bidrog til dens udbredte popularitet i forskellige sprog og kulturer.
Brugen af ottava rima fortsatte med at udvikle sig over tid, hvor forskellige digtere eksperimenterede og inkorporerede det i deres kompositioner. Dens alsidighed giver digtere mulighed for at udforske forskellige temaer og fortællinger inden for rammerne af dens strukturerede rammer, hvilket gør den til en varig og tilpasningsdygtig form for poesi i litteraturhistorien.
Hvad er Ottava Rima-poesi?
Ottava rima-digte er en type poesi, der kommer fra Italien. Hvert digt har otte linjer i en strofe, og de følger et bestemt rimmønster: ABABABCC. Disse digte blev mest brugt til store historier eller fortællinger om helte og eventyr. De var populære i episk poesi.
Thomas Wyatt, en engelsk politiker og digter, fandt disse italienske strofemønstre interessante. Han oversatte dem til engelske digte. Derefter begyndte folk også at bruge denne stil til at skrive sjove og sarkastiske digte. For eksempel skrev John Hookham Frere "The Monks and the Giants", og Lord Byron skrev "Don Juan" ved at bruge ottava rima.
Disse digte blev kendt for deres struktur - hvordan de blev sat op med linjer og rim. De lod digtere fortælle lange historier eller gøre grin med alvorlige ting. De var lidt som en ramme, der lader forfattere lege med forskellige ideer og toner. Folk kunne godt lide ottava rima for dets alsidighed - det kunne håndtere både seriøse og sjove emner, hvilket giver digtere en masse frihed til at udtrykke sig.
Rimskema og struktur af Ottava Rima-poesi
Ottava Rima poesi er sammensat af strofer, der hver indeholder otte linjer. Rimskemaet følger typisk et ABABABCC-mønster, hvor de første seks linjer veksler i deres rim, indtil de sidste to linjer danner en kobling med et dobbeltrim. Hver linje i denne type digt indeholder normalt 10 stavelser, der anvender jambisk pentameter, selvom der i visse oversættelser kan bruges 11 stavelser.
Disse digte kan være selvstændige med kun én strofe eller kan være sammensat af flere strofer, hvilket giver mulighed for en bred vifte af toner og temaer. Berømte digtere har brugt ottava rima til at skabe inderlige og intense værker, mens andre har brugt det til at satirisere eller legende håne selve genrens konventioner.
For eksempel brugte Lord Byron, en bemærkelsesværdig skikkelse inden for poesi, ottava rima i sit berømte værk "Don Juan", hvor han blandede seriøsitet med humor og viste denne poetiske forms alsidighed. Strukturens fleksibilitet giver digtere mulighed for at eksperimentere med forskellige temaer, toner og følelser inden for rammerne af denne rytmiske og strukturerede ramme.
Ottava Rima 5 bemærkelsesværdige digte
Ottava rima er en poetisk form kendetegnet ved dens struktur af otte-linjers strofer med et specifikt rimskema (ABABABCC). Det er blevet brugt på tværs af forskellige litterære værker, lige fra seriøse fortællinger til humoristiske og satiriske kompositioner. At udforske fem karakteristiske eksempler giver indsigt i denne poetiske form og dens forskellige anvendelser.
1. "The Monks and the Giants" af John Hookham Frere:
Dette legende og humoristiske digt fungerer som en satire over Arthur-fortællinger. Gennem vid og spøg parodierer Frere de legendariske historier om kong Arthur og hans riddere og tilbyder et lyst perspektiv på de velkendte legender.
2. "Beppo" af Lord Byron:
Før han skabte sit berømte håneepos "Don Juan", lavede Byron det satiriske digt "Beppo". Det undergraver den typiske fortælling ved at transformere den titulære karakter fra en kvindebedårer til en, der let påvirkes af kvinder. Gennem ironi og hån kritiserer Byron samfundsnormer og stereotyper.
3. "Blandt skolebørn" af William Butler Yeats:
Dette digt giver et privat indblik i Yeats personlige refleksioner over minder og dykker ned i temaer om aldring, ungdom og tidens gang. På en anden måde udforsker Yeats' "Sailing to Byzantium" metaforisk en åndelig rejse, der reflekterer over søgen efter udødelighed og kunstnerisk transcendens.
4. "Isabella: or the Pot of Basil" af John Keats:
Keats henter inspiration fra Boccaccios karakter til at væve en makaber fortælling om romantik og stolthed i ottava rima-strukturen. Denne tragiske fortælling udfolder sig i en række af otte-linjers strofer, der udforsker temaer om kærlighed, forræderi og konsekvenserne af ukontrolleret lidenskab.
5. "The Witch of Atlas" af Percy Bysshe Shelley:
Shelleys digt udfolder sig som en fantasifuld og abstrakt utopisk fortælling på tværs af 78 ottava rima-strofer. Gennem levende billeder og fantasifuld historiefortælling laver Shelley en fortælling, der navigerer i fantasiens rige og udforsker temaer om magi, skønhed og den menneskelige oplevelse.
Giv en kommentar