Digtere bruger masser af rim i deres digte, som rim inde i linjer, næsten rim, lookalike rim og eksakte rim. De finder på forskellige måder at få ord til at lyde ens. En måde de gør dette på er ved at følge et mønster, hvor visse lyde gentages i slutningen af linjer. Dette mønster af lyde kaldes et rimskema.
Der er en masse rimtyper derude: nogle rim lyder ret ens, mens andre er nøjagtig ens. Digtere bliver kreative med vokaler eller konsonanter, der matcher i slutningen af linjer. Det er som at skabe en hemmelig kode af lignende lyde, der får et digt til at føles forbundet og musikalsk. For eksempel, hvis en linje slutter med et ord, der lyder som "kat", kan den næste linje ende med et ord, der lyder som "flagermus".
Rimskemaer er som tegninger, der viser, hvilke linjer i et digt der skal have matchende lyde. De hjælper digtere med at organisere deres ord og give en rytme til digtet. Det er som en køreplan, der styrer lydene af ordene i et digt, hvilket gør det fængende og sjovt at læse højt.
Hvad er Rhyme Schemes i poesi
I poesi er et rimskema som en musikalsk melodi, der gentages i slutningen af linjer eller strofer. Det er et mønster af lyde, som digtere bruger til at skabe rytme og melodi i deres vers. Disse skemaer kan variere, skiftende fra linje til linje eller strofe til strofe, eller de kan forblive konstante gennem hele digtet.
Rimskemaer findes almindeligvis i formelle vers, som holder sig til en streng meter – et specifikt mønster af understregede og ubetonede stavelser, der holder digtet flydende. Disse skemaer er repræsenteret af bogstaver i alfabetet, hvor hvert bogstav angiver et bestemt lydmønster. For eksempel, hvis et digt følger et ABAB-rimskema, betyder det, at første og tredje linje rimer (betegnet med "A"), og anden og fjerde linje rimer (betegnes med "B").
Dette mønster af bogstaver hjælper os med at visualisere, hvordan lydene hænger sammen gennem digtet. Det er som en hemmelig kode, der afslører, hvilke linjer der deler lignende lyde. At forstå rimskemaer kan uddybe vores forståelse for musikaliteten og strukturen i poesien, hvilket giver os mulighed for at låse op for den skønhed, der er vævet ind i dens vers.
Læs også: 85 Lignende eksempler
8 Rimskemaer i Poesien
Digte behøver ikke altid at holde sig til de samme regler for rim. Der er mange måder at skabe mønstre på ved hjælp af forskellige rim i et digt. Nogle digte har specifikke regler for rim og det antal linjer, de skal have.
Et eksempel er den Shakespeareske sonet. Det er en slags digt, der har 14 linjer opdelt i tre strofer på hver fire linjer, efterfulgt af en sidste to-linjers strofe. I en Shakespeare-sonnet følger rimskemaet ABAB CDCD EFEF GG. Dette mønster er det, der gør en Shakespeares sonet unik.
Bortset fra Shakespeares sonet er der mange andre almindelige rimskemaer i poesi. Nogle af dem omfatter:
1. Alternativ Ryme
I en type rim kaldet alternativ rim, rimer første og tredje linje, og anden og fjerde linje rimer også. Dette følger et mønster: første og tredje linje rimer (lad os kalde det A), og anden og fjerde linje rimer med en anden lyd (lad os kalde det B). Denne form for rimskema er almindelig i digte, der har fire linjer i hver gruppe.
For eksempel, i Henry Wadsworth Longfellows digt "En salme om livet," der er en del, der lyder sådan her:
"Sig ikke, at livet bare er en trist sang, / eller en tom drøm, vi drømmer længe! / Sjælen, der sover, er som en grav, / Tingene er ikke altid, hvad de truer."
Denne type rim hjælper med at organisere digtets struktur og kan tilføje et musikalsk flow til ordene. Det er som at skabe et mønster af lyde, der gentages i en bestemt rækkefølge gennem digtet, så det lyder rytmisk og afbalanceret. Longfellow brugte denne teknik i sit digt til at formidle et budskab om meningen med livet og vigtigheden af at forblive vågen og aktiv i stedet for bare at drive gennem livet.
2. Ballade
En ballade er en slags digt, der har et bestemt mønster af rim: ABABBCBC. Normalt har den tre strofer, hver med otte linjer, og slutter med en fire-linjers strofe. I hver strofe gentages den sidste linje, som kaldes et omkvæd.
En berømt ballade er Andrew Langs "Ballade of the Optimist." I dette digt taler Lang om, hvordan folk nogle gange, på en varm sommerdag, flygter fra deres bekymringer og problemer. De går en tur ved siden af en fredelig å. I disse øjeblikke glemmer de vanskelighederne ved at blive ældre og de byrder, der forårsager skade. I stedet fordyber de sig i naturens skønhed og føler en følelse af tilfredshed.
Lang beskriver at være omgivet af planter som en kost på en bakke, finde trøst og glæde i livets enkelhed. Budskabet er, at i sådanne øjeblikke vil folk hellere opleve livet med alle dets op- og nedture end slet ikke at opleve det.
Denne type digte, med dens gentagne struktur og inderlige udtryk, fanger ideen om, at midt i livets udfordringer er der øjeblikke af ro og lykke, der er værd at værne om.
Læs også: 59 Metaforer Eksempler
3. Parrim
Et koblet rim er, når to linjer i et digt rimer sammen. Det er som et par linjer, hvor de sidste ord lyder ens, som "se" og "dig" i Shakespeares sonet 18. Denne form for rim kommer ofte i et mønster, hvor to linjer rimer på hinanden, efterfulgt af yderligere to linjer, der også rimer på hinanden. Det hedder AA BB CC eller en lignende form for rimmønster.
Shakespeare, den berømte digter, brugte denne type rim i sine sonetter. Når du læser hans digte, vil du bemærke, at nogle ender med to linjer, der rimer, ligesom eksemplet fra Sonnet 18. I den sonet skaber de sidste to linjer en rimende kuplet, der giver en følelse af fuldendelse eller en sidste tanke til digtet. Folk nyder stadig Shakespeares rim i dag, fordi de får digtene til at lyde musikalske og komplette. Det er som et lille puslespil, hvor de afsluttende ord matcher og får digtet til at føles færdigt.
4. Monorhyme
Et monorim er, når hver linje i en strofe eller hele digtet har det samme enderim. Tage William Blakes digt "Silent, Silent Night" som et eksempel. I dette digt slutter hver linje med ord, der rimer på "nat".
I Blakes digt taler han om, hvordan en stille nat skal slukke sine lyse fakler. Han nævner, hvordan mange ånder i løbet af dagen vandrer og bedrager de glade øjeblikke. Blake stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor lykke ofte kommer med bedrag eller er blandet med sorg.
Han antyder, at ægte glæde ødelægger sig selv, når det blandes med falske udseende, sammenligner det med en tilbageholdende eller hemmelighedsfuld kvinde. I det væsentlige reflekterer han over naturen af glæde, ærlighed og måden den kan undermineres eller ødelægges på.
Denne type poetiske former kan med sine gentagne rim skabe en stærk rytme og understrege særlige ideer eller følelser. Blakes brug af et monorym i "Silent, Silent Night" hjælper med at formidle dybden af hans tanker om glædens kompleksitet og dens autenticitet.
5. Vedlagte Rim
Sonnet VII, skrevet af John Milton, følger et specifikt rimskema kaldet "lukket rim." Dette mønster, kendt som ABBA, involverer den første og den fjerde linje, der rimer på hinanden, ligesom den anden og tredje linje rimer sammen. I denne struktur omslutter A-linjerne B-linjerne.
I denne sonet reflekterer Milton over tidens hurtige gang, og hvordan den snigende har fjernet hans treogtyvende leveår. Han observerer, hvordan hans dage suser afsted hurtigt og bevæger sig fremad i et hurtigt tempo. På trods af denne hurtighed beklager han, at hans nuværende fase i livet, der ligner et sent forår, ikke udviser tegn på knopskydning eller blomstring. Der er en følelse af tab eller mangel på vækst og livlighed, der typisk er forbundet med den fase.
Miltons kontemplation over tidens gang og dens indvirkning på hans livs progression fremkalder en følelse af flygtig ungdom og fraværet af forventede udviklinger i hans nuværende fase. Brugen af det lukkede rimskema i denne sonet understreger disse følelser ved at strukturere digtets linjer på en specifik, tætvævet måde, der afspejler temaerne om forbigående tid og uopfyldte forventninger.
6. Simpelt fire-liniers rim
I dette korte digt fra Samuel Taylor Coleridges længere digt "The Rime of the Ancient Mariner", møder vi en gammel sømand, sømanden. Han standser en forbipasserende og spørger, hvorfor han bliver stoppet, og bemærker personens lange grå skæg og skinnende øjne.
Dette digt er en del af et større værk kaldet "The Rime of the Ancient Mariner", som fortæller en historie gennem rim. Den handler om en sømand, der har stået over for mærkelige og uhyggelige oplevelser på havet og er tvunget til at dele sin fortælling med andre.
Brugen af rimskemaet ABCB betyder, at hver anden og fjerde linje i hver strofe vil rime på hinanden og skabe en rytme igennem digtet. Dette særlige uddrag sætter scenen ved at introducere den mystiske Mariner, hvilket vækker nysgerrighed om hans intentioner og den historie, han er ved at fortælle.
7. En triplet
En "triplet" refererer til en særlig gruppe på tre linjer i et digt. Disse linjer kaldes en "tercet", og de har noget fedt til fælles: de ender alle med ord, der rimer.
For eksempel, i et digt af William Shakespeare kaldet "The Phoenix and the Turtle", bruger han en trilling til at sige noget dybt. Han skriver: "Sandheden kan synes, men kan ikke være, / Skønhed praler, men det er ikke hun, / Sandheden og skønheden er begravet."
Det betyder, at de sidste ord i hver af disse tre linjer - som "være", "hun" og "være" - lyder ens. Det er ligesom en hemmelig kode til at få poesi til at lyde rigtig flot og forbundet.
I Shakespeares digt taler han om nogle store ideer og siger, at sandhed og skønhed ikke altid er, hvad de ser ud til, og de er på en eller anden måde skjult eller fortabt. Det er lidt mystisk og får dig til at tænke på dybere ting, når du læser det. Trillinger, som dem Shakespeare brugte, tilføjer en musikalsk kvalitet til digtet, mens de understreger en bestemt idé eller følelse.
8. Terza rima
Terza rima er en type italiensk poesi. Den består af grupper på tre linjer. I denne stil rimer den anden linje i hver gruppe med den første og sidste linje i den næste gruppe. Digtet afsluttes med en to-linjet del, hvor den sidste linje rimer på den midterste linje i den næstsidste gruppe. Denne stil følger mønsteret: ABA BCB CDC DED EE.
Et berømt eksempel er Percy Shelleys "Ode til vestenvinden." I dette digt taler Shelley om efterårsvindens stærke kraft. Han beskriver det som et åndedrag, der skubber døde blade som spøgelser, der flygter fra en tryllekunstner. Vinden fører frø til deres vinterlige hvilested, hvor de venter til forårets ankomst. Når foråret kommer, bringer det liv tilbage til jorden med farverige knopper og duftende dufte.
Shelley personificerer vinden som en vild ånd, der både er en ødelægger og en bevarer. Han opfordrer denne kraft til at lytte til hans bøn. Digtet reflekterer over vindens dobbelte natur, dens evne til at bringe både ødelæggelse og fornyelse til verden.
tunnelsus siger
Min hud har været ret dårlig på det seneste. Så heldig at se din artikel.
Bassey James siger
Det var så lidt. Vi er glade for at kunne hjælpe